Det handler om hjernen. Ikke om vilje.
Man har faktisk målt på det. Forskning viser, at 70–90% af børn med autisme har sensoriske udfordringer. Det overrasker nok ikke nogen, der lever med det i hverdagen. Men tallet siger noget vigtigt: det er ikke et biprodukt af autisme. Det er en central del af, hvordan autisme opleves.
Og der er en neurologisk forklaring. Hjernens filtreringssystem — thalamus — slipper hos mange børn med autisme flere indtryk igennem på én gang. Samtidig kan amygdala, som styrer følelsesmæssige reaktioner, gøre at de samme indtryk ikke bare opleves stærkere, men også mere truende.
Så nej. Resultatet er ikke et barn, der "er besværligt" — selv om det kan være forældrenes oplevelse i øjeblikket. Det er et nervesystem på overarbejde.
Når det flyder over.
Sensorisk overload opstår, når der kommer mere ind, end hjernen kan bearbejde.
Det kan se ud på mange måder. Tilbagetrækning. Gråd. Uro. Eller det, mange forældre kender som meltdowns — en intensitet, der udefra ikke står i forhold til situationen.
Men tænk på det sådan: barnet har holdt sammen på det hele dagen. I skolen. I fællesrummet. I støjen fra kantinen. Og så er det én ting mere — en dør der smækker, en ændring i planen, lyset i Netto — og så kan det ikke holdes sammen længere.
Det er ikke viljesstyret. Det er nervesystemets nødbremse. Og det eneste, der hjælper, er at fjerne det, der udløser den.
Har du spørgsmål til hvordan du søger økonomisk støtte til hjælpemidler?
Vi har stor erfaring med processen i kontakten med bevilgende myndigheder, i regioner, kommuner som institutioner.
Kontakt osMan kan ikke ændre nervesystemet.
Man kan ændre omgivelserne.
Forskning peger i en klar retning: strukturerede, afgrænsede miljøer kan hjælpe børn med autisme med at regulere sensorisk input. Rolige rum. Dæmpet lys. Lav lyd. Færre overraskelser. Ikke som behandling — men som forudsætning for, at nervesystemet kan finde ro.
Mange forældre gør det allerede instinktivt. De laver en hule i stuen. Dæmper lyset i soveværelset. Lægger tunge dyner. Finder barnets sted.
Det er dér, ASD Hulen begynder.
ASD Hulen er en afskærmet seng, der reducerer lys, lyd og bevægelse. Den skaber et afgrænset rum, hvor sanseindtryk bliver færre og mere forudsigelige. Den kan bruges som soveplads og som pausezone i løbet af dagen — fordi behovet ikke kun er der kl. 20. Det er der, når skolen har fyldt. Når supermarkedet var for meget. Når der er brug for et sted at lande.
Og her er det vigtige: Barnet skal ikke lukkes inde. Barnet skal have mulighed for at lukke verden ude. Det er hele forskellen.
Det skal ikke være et spørgsmål om økonomi
ASD Hulen er tilskudsberettiget. Vi har et tæt samarbejde med landets kommuner om ansøgninger, og vi hjælper jer gennem processen.
Vi ved, at hvert barn er forskelligt. Derfor tilbyder vi en prøveperiode, hvor I kan teste ASD Hulen derhjemme. Vi justerer og tilpasser — så den passer til netop jeres barns behov.
Hvis jeres barn allerede finder sine egne huler — bag sofaen, under dynen, i hjørnet af værelset — så er ASD Hulen måske det næste skridt.
Har I erfaringer med sensorisk overfølsomhed derhjemme?
Vi vil gerne høre jeres historie. Skriv til os eller book en prøveperiode med ASD-hulen på: rasmus@jyskhandi.dk
Faglige referencer:
Ben-Sasson et al. (2009). A meta-analysis of sensory modulation symptoms in individuals with autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 39(1), 1–11.
Case-Smith & Arbesman (2008). Evidence-based review of interventions for autism spectrum disorders. American Journal of Occupational Therapy.
Pfeiffer et al. (2011). Effectiveness of sensory integration interventions in children with autism spectrum disorders. American Journal of Occupational Therapy, 65(1), 76–85.
